Ligaer | Premier League

Dansker trio perfekt fra start

Huddersfield debut i Premier League har været ventet med spænding. Ikke mindst i Danmark, med mulighed for tre danskere i startopstillingen

Og da holdet tog hul på livet i Englands fineste række ja så var det, set med danske øjne, idealopstillingen med tre danskere på banen.

Jonas Lössl startede på mål og som forventet Mathias Zanka Jørgensen i midterforsvaret og lidt mere overraskende, Philip Billing på midtbanen i opgøret mod Crystal Palace.

Gæsterne fra Huddersfield fik en perfekt start på Selhurst Park, hvor Mathias Zanka Jørgensen var indblandet i føringsmålet.

Et hjørnespark endte hos Zanka ved bagerste stolpe, her fik den tidligere FCK-spiller fik foden på bolden, som ramte Joel Ward, hvorefter den gik i mål. 1-0 til udeholdet.

Blot tre minutter senere blev føringen fordoblet. Aaron Mooy fandt på smukkestevis Steve Mounie i feltet. Angriberen fik ugeneret lov at stige til vejrs, blandt passive Crystal Palace-spillere, og headede indlægget ind til 2-0.

Mounie blev også dobbelt målscorer, da han i anden halvleg scorede til 0-3.

Crystal Palace havde intet modsvar overfor gæsterne og kampen endte med en flot debut til den danske trio og Huddersfield i Premier League.