Ligaer | Premier League

Wayne Rooney med drømme-comeback

Wayne Rooney var tilbage i blåt efter skiftet fra Manchester United, og angriberen fik et perfekt comeback på Goodison, da han scorede kampens eneste mål i hjemmeholdets 1-0-sejren over gæsterne fra Stoke.

Rooney udtalte til klubbens hjemmeside efter opgøret.

“At komme tilbage og spille for Everton betyder meget for mig. At spille min første Premier League-kamp på Goodison og så score det afgørende mål. Det bliver ikke meget bedre”.

Wayne Rooneys scoring faldt i første halvlegs overtid, i en kamp som resultatet antyder, var meget lige.

“De første kampe er altid hårde. Du prøver at finde en rytme. I dag gjorde et godt Stoke-hold det svært for os. Vi har nogle svære kampe, og det var vigitigt at komme godt fra start. Det vil give os en masse selvtillid til den næste kamp”

I næste runde venter mesterskabskandidaterne Manchester City på udebane. Men før det opgør, skal Rooney og Everton op i mod Brøndbys overmænd i Europa League.