Fokus | Nyheder

Allan Kuhn interview del II: Superligaen

Del II i Ronaldo.com’s føljeton om Allan Kuhn som træner og menneske. Læs del I her: Sverige kontra Danmark

I Alka Superligaen blev der sidste sæson indført slutspil efter Belgisk model. Med et Grund, Medalje -og Nedrykningspil. Det var i håb om, at flere betydende kampe ville øge tilskuerinteressen – både på stadions og hjemme i suterne. Man kan vist roligt konkludere, uden at fornærme ret mange, at fødslen ikke var en ubetinget succes. Hr. og fru Danmark har haft svært ved at gennemskue det nye format – især nedrykningsspillet og kampen om Europæisk deltagelse. Tilskuertallet har heller ikke rykket sig i en positiv retning. Hvad er din mening om slutspil i fodbold? Kræver det blot en tilvænning, eller er det kunstig spænding?

Nej, men man kan også sige, at nogle gange skal man ikke være bange for at prøve noget nyt. Jeg synes det er hårdt at evaluere efter et år. Man kan spørge sig selv om, den anden måde vi gjorde det på, var rimelig? Der var hold, der fik 17 hjemmebane – og 16 udebanekampe, og to hold skulle man møde hjemme og en gang ude, og det var tilfældigt, hvem det var. Så jeg synes det er helt okay at man prøver at gøre noget og jeg ved, at de der har stået for selve ændringen, de har lavet et fantastisk stykke arbejde inden det blev sat i søen. Man har simpelthen været ude og spørge samtlige interessenter i Superligaen – lige fra fans til de der bestemmer, om vi skulle forsøge at gøre noget andet. Vi har allesammen været enige om, at nu skulle vi prøve at gøre noget andet. Jeg kan da godt se, at der var en del kampe, der ikke blev så spændende, men også kampe, der blev fantastisk spændende, som vi ikke ville få ved den gamle turneringsform. Så lad os nu lige se, hvad som der sker. Der er jo det element nu, at vi skal med i Top Seks for vores økonomi kan hænge sammen eller sæsonen har været en succes. Top seks er succeskriteriet for flere klubber, måske 10-12 stykker, der vil det ud af 14, og det er hård konkurrence. Så lad os lige se det an. Noget af det kan jeg godt lide, og noget af det kan jeg ikke så godt lide. Jeg kan for eksempel godt lide, at man tager alle sine point med til slutspillet modsat visse andre lande, for eksempel Belgien, hvor man halverer dem efter grundspillet. Det synes jeg ikke er rimeligt. 

Er det ikke et problem for konceptet, når FC København er så langt foran, at ingen af de andre klubber kan hente dem?

Jo, det var ærgerligt. Det er en af de ting, jeg vil kigge tilbage på og tænke, det var synd, at det endte sådan. Resten blev dog ret spændende.

Den ny turneringsform har været anklaget for at være for kompliceret. Det var ikke kun Hr. og Fru Danmark der havde problemer med at gennemskue hvem der var i direkte nedrykningspil samt, ikke mindst, fordelingen af europæiske pladser.

Jo, måske. Jeg tror, du som fan skal have lidt selvindsigt og sætte dig ind i det.

Men qua hvad vi tidligere talte om, med hensyn til at engagere flere mennesker, så havde den almindelig tilskuer, som blot kommer på stadion for at nyde en god gang fodbold, problemer med den ny turneringsform. Det er vel et problem for både tuneringskonceptet og dermed dansk fodbold?

Jamen det er rigtigt. Det var nok de mere hardcore fans, der havde styr på det. Jeg tror, vi alle sammen synes, det blev spændende omkring tredjepladsen med Midtjylland og Lyngby og den afgørende kamp om, hvem der skulle blive nummer tre. Det var også spændende, om Midtjylland eller Randers skulle have en europæisk plads. Det var enormt spændende, hvem der skulle rykke ud, og hvem der skulle blive i rækken. Helsingør overraskende os alle sammen ved at rykke op i Superligaen, hvor mange sagde, at det ikke kan lade sig gøre over to kvalkamp mod et hold fra Superligaen. Det gav, synes jeg, et rygstød til Helsingør, som har været et fantastisk frisk pust i Superligaen i dette efterår. Og som engenligt kun spiller med 1.divisions spillere. Det synes jeg er enormt godt gået. Så lad os lige give det en lidt større chance. Jeg kan dog godt forstå, hvor du vil hen, og jeg er med på den, men jeg har det altid sådan, at man lige skal evaluere over lidt længere tid. Det tror jeg, vil være en god idé.

Hvis vi prøver at blive ved top seks, som du nævnte, så er toppen af dansk fodbold pludselig blevet målbart. AaB var jo en af de klubber, der som sportsligmålsætning havde at være med i toppen af dansk fodbold. Men hvad er toppen? Er det top tre, fire eller syv? Nu er det blevet defineret til at være de seks bedste. Dermed kan man lige pludselig se, om klubben nu også opfylder sin sportslige målsætning eller ej. Man kan ikke længere gemme sig overfor sponsorer, fans, pressen medvidere.

Jeg synes, det er reelt. Så kan du som fan se, det er det her vi gerne vil. Og opfylder vi vores målsætning eller gør vi ikke?’ Det synes jeg egentlig er fint, og top seks er for en klub som AaB en realistisk målsætning at have. At AaB gerne vil være mellem de seks øverste klubber i Danmark, i kraft af, det er den fjerde største by. Og med de resultater, som AaB altid har haft, er det en helt fair målsætning.

Hvis vi kigger på top seks sidste sæson og igen skal lave en kobling til Sverige og tilskuere, så var landets tre næststørste byer: Århus, Odense og Aalborg udenfor top seks. I år vil det vel ikke være en sensation, men en overraskelse, skulle det gentage sig. Pt. er alle tre klubber sat udenfor døren til det fine selskab. Er det ikke et problem for dansk fodbold både sportsligt og kommercielt?

Det er meget, meget ærgerligt for der skal de på en eller anden facon være, når vi kigger på fankultur, byernes størrelse og sponsorer. Men de andre klubber har nærmet sig og er blevet bedre. Jeg tænker på SønderjyskE, Hobro og Horsens. Der er mange af de, på papiret små klubber eller mindre byer, der gør et fantastisk stykke arbejde og som tiltrækker gode spillere. Og spillere kommer derhen, hvor der er succes. Så det gælder om hurtigt at få vendt den trend, så vi kan få de største byer på fodboldkortet igen. Det behøver dansk fodbold.

Nu kan man argumentere, at sæsonen stadig er ung, men der tegner sig alligevel et mønster, og når du netop nævner Helsingør, som senest slog Randers, selvom de havde solgt den ene af deres to profiler. Plus Hobro, der har gjort det endnu bedre. Er det så et resultat af, at de store klubber har sovet i timen, eller er det blot et udtryk for jævnbyrdighed, at klubber med så små budgetter ikke bare kæmper for overlevelse, men kan begå sig landets bedste række?

Jeg tror, det er et udtryk for jævnbyrdighed. Forskellige spillestile. Hvor den ene er meget resultatorienteret, som det også skal være og andre har underholdningsværdien med og gerne vil spille noget attraktivt fodbold. Man skal ikke glemme, at fansene ser på resultaterne. Det gælder simpelthen om at vinde. Det gælder om at komme op i den der top seks. Hvordan man så lige gør det, er spørgsmålet. Man skal selvfølgelig også have en profil udadtil som klub, der viser, at sådan her vil vi gerne gøre det, og det er den måde, vi vil skabe resultater og har skabt resultater på. Der er jo 26 kampe at gøre det i. Horsens har en måde at gøre det på. OB og AaB en anden og AGF en helt tredje. Vi skal huske, at der ikke nogen som helst steder er nedskrevet, hvordan man skal spille fodbold. Det tror jeg er vigtigt at huske – både som fan og som klub. Det er heller ikke nedskrevet, hvordan man vinder fodboldkampe, fordi der er så mange måder at gøre det på – også ud fra hvilken type klub du gerne vil være. Så er det også lettere at opfostre unge spillere. Her er FC Nordsjælland et rigtigt godt eksempel, at det godt kan lade sig gøre at sælge en masse profiler og så alligevel ligge, faktisk ret suverænt, i toppen af dansk fodbold lige nu. De vandt 3-0 over FCK i weekenden. Nordsjælland har været enormt gode til at hive spillere op fra egne rækker, der har været ligeså dygtige som dem, de har mistet. Det synes jeg er imponerende godt gået.

Glæd dig til del III:  AaB og Aalborg: En kærlighedshistorie.

“I Nordjylland spekulerer man måske lige lidt mere over tingene, inden man siger sin mening, og her var der en anden måde at gøre det på, og det tror jeg godt, nordjyderne kunne lide, og det passede fint ind i både AaB som klub og Aalborg som by”