Optakt | Superliga

Optakt: OB – Brøndby IF

OB har ikke vundet i fire kampe i træk, men skal forsøge at vende den stime imod tpoholdet Brøndby.

Kampfakta:
8. Runde – Alka Superliga Grundspil
Spillested: Ewii Park, Odense
Dommer: Jakob Kehlet
På TV: 3+ med optakt fra klokken 17

Optakt:

Odense Boldklub

Det ligner endnu en sæson i midten af Superligaen for Kent Nielsens OB, der efter syv kampe har vundet to, spillet tre uafgjort og tabt to kampe. De ligger aktuelt nummer 8, og det ligner det bliver en sæson, hvor de skal kæmpe om at komme med i mesterskabsspillet.

Klubben har ikke vundet 4 kampe i træk, og i sidste runde smed man en 0-2 føring mod Sønderjyske. Derudover har man 2 nederlag og en uafjort i bagagen, og holdet fra Odense hungrer derfor efter en sejr.

Jeppe Tverskov har siddet ude i flere uger med lyskebrok, men kan være tilbage til kampen mod OB, mens Casper Nielsen, der blev skadet mod SønderjyskE, kan risikere at misse opgøret mod Brøndby. Angriberen, Rasmus Jönsson, har fået indsprøjtninger i sine knæ, og han bør blive klar til kampen.

Brøndby IF

Brøndby var tæt på at sælge, målmanden Frederik Rønnow, på sidste dagen af transfervinduet. Det gjorde man ikke, og man må derfor stadig betragte Brøndby som guld-favoritter. Især når man kigger på konkurrenterne, da både FCK og FCM ikke har vist skræmmende niveau.

Hvis man vil vinde mesterskabet, kræver det også, at der bliver leveret i kampe som den, klubben spiller søndag i Odense, hvor der for Brøndbys vedkommende gerne skal tre point i banken. Især fordi FC Nordsjælland smed point fredag aften, så det er ekstra vigtigt at vinde point på dem.

Brøndby har en bred trup at vælge imellem, hvor Zorniger dog må se bort fra forsvarsspiller Benedikt Röcker, der stadig er ude med karantæne.

Karantæne:
OB: Ingen
Brøndby IF: Benedikt Röcker

 

Bud på startopstillinger:
OB (4-4-2): Grytebust – Desler, Petersen, Tingager, Barrett – Greve, Izunna, Thomasen, Jönsson –  Festersen, Jacobsen

Brøndby IF (4-3-1-2): Rønnow – Larsson, Hermannsson, Arajuuri, Crone – Vigen, Nørgaard, Halimi – Mukhtar – Pukki, Kliment

Kampens profiler

OB:

En god målmand er vigtig mod et hold som Brøndby, da de altid kommer frem til mange chancer. OB har en af ligaens bedste, og Sten Grytebust skal stå en stor kamp, hvis OB skal vinde kampen.

Brøndby IF:

Pukki har stadig ikke vist sit værd i denne sæson, og har virket ufattelig uskarp. Der har været rygter om hans fremtid, og det kan være årsagen til hans manglende mål. Han fik dog scoret for Finland i landsholdspausen, og han viste at han stadig kan finde netmaskerne.

Bud på kampens resultat

Begge klubber har ambitioner om top-6, og det kan derfor bliver en meget interessant kamp. OB har stadig ikke vist sit fulde potentiale, men har i momentvis vist hvad de kan. Brøndby har ikke været gode på udebane i denne sæson, hvor man stadig ikke har formået at vinde. Det er blevet til 2 nederlag og 1 uafgjort. Hvis de vil vinde guld, skal de også kunne vinde på udebane.

Brøndby må betegnes som en lille favorit, men man skal dog ikke afskrive Kent Nielsens tropper. OB kommer med behov for point og for at vise lidt kvalitet efter nogle sløje resultater, og men vi tror dog stadig på at Brøndby fortsætter deres vej mod guldet.

Brøndby vinder 0-2.