Champions League

Neymar: Jeg er ikke besat af Ballon d’Or

Neymar fokuserer mere på at vinde trofæer til sin nye klub PSG fremfor individuelle priser.

Neymar fik sin Champions League-debut for PSG i går, hvor brasilianeren og resten af holdet sikrede sig en sikker 5-0-sejr.

Neymar både scorede og leverede et oplæg mod Celtic, som han har gjort flere gange for PSG denne sæson, og han ser ud til virkelig at være faldet godt til i klubben.

Efter kampen sagde Neymar følgende i et interview:

“Selvfølgelig vil alle fodboldspillere gerne vinde Ballon d’Or, men det er ikke noget, som jeg tænker på. Jeg tænker mere på, hvad der er godt for holdet”.

“Vi har et rigtig stærkt hold, og hvis vi fortsætter sådan her, kan vi gå hele vejen”.

Omkring sin nye holdkammerater i angrebet sagde Neymar følgende:

“Cavani er en ekstraordinær angriber, og Mbappe vil rigtig gerne fremad. Vi begynder at lære hinanden at kende, men der mangler stadig lidt, før vi forstår hinanden fuldstændig, men der kommer vi til”.

PSG skal i weekenden spille mod Lyon på hjemmebane, hvor den nysammensatte trio igen skal vise deres værd.