Nyheder

Uroen ulmer i Manchester City

Pep Guardiola og Yaya Toure har aldrig været gode venner, og nu er endnu et kapitel blevet skrevet i deres historie sammen

Manchester City midtbanespiller Yaya Toure og Pep Guardiola har haft vanskeligt forhold i Manchester City, og den seneste episode i deres sæbeopera har ført til flere spørgsmål.

Truppen er rejst til Rotterdam, hvor man skal åbne Champions League sæsonen mod Feyenoord, uden Yaya Toure. Ifølge Guardiola er det ikke fordi midtbanespilleren er skadet, men at Toure godt ved hvorfor han ikke er med.

Toure har ikke spillet et eneste sekund for førsteholdet i denne sæson, og var slet ikke med i truppen, da City slog Liverpool 5-0. Guardiola hentyder, at den 34-årige ikke kæmper nok til træning.

“Jeg kræver så meget som muligt,” sagde han ifølge ESPN. “Jeg vil have mere fra Yaya, mere fra alle.”

Manchester City møder Feyenoord onsdag aften 20.45.