Nyheder

Arjen Robben trækker sig tilbage fra international fodbold

Holland kvalificerede sig ikke til VM, og Arjen Robben har nu annonceret at han trækker sig fra landsholdet.

Bayern München-kantspilleren scorede det første mål i tirsdagens 2-0 sejr over Sverige. Sejren var dog ikke nok, og nu skal hollænderne se slutrunden fra deres TV.

Med gårsdagens sejr, udlignede Holland Sveriges pointantal, men svenskernes målscore sikrede dem pladsen i playoff-runden. Hollænderne skulle vinde med mindst syv mål for at få en bedre målscore.

Arjen Robben debuterede for landsholdet i 2003 og har i løbet af de seneste 10 år spillet en vigtig rolle for Hollands rolle på den internationale scene. Hollænderne var endda tæt på at vinde VM i 2010, hvor de tabte finalen til Spanien i forlænget spilletid. I 2014 scorede Robben tre mål, da hollænderne nåede semi-finalen i VM-slutrunden i Brasilien.

Arjen Robben spillede 96 kampe for sit landshold, hvor han scorede 37 mål og lavede 29 assists.