Nyheder

Lasse Vigen drømmer om A-Landsholdet

Drømmen er A-Landsholdet, men Lasse Vigen fastholder sit fokus på Brøndby IF

Lasse Vigen har spillet et hav a U-Landskampe, nærmere bestemt 90 kampe, og midtbanespilleren vil på sigt spille fast på A-Landsholdet.

Lasse Vigen vægter spilletid meget højt, og derfor skiftede danskeren tilbage til dansk fodbold, og til Brøndby IF. Han håber, at det kan give ham en plads på det danske landshold.

– Jeg har altid haft drømmen om A-landsholdet, men jeg har også været glad for at spille de mange U-landskampe. Dem har jeg fået, fordi jeg ikke er blevet hevet op på A-landsholdet på et af de yderste mandater, og for mig har spilletid altid været vigtigere, siger Lasse Vigen til Magasinet Alka Superliga.

– Jeg har følt, at der har været en bevægelse i min udvikling, og jeg tror på, at det kommer naturligt, når jeg rammer det rigtige niveau. Det skal helst være, når jeg er klar til at bidrage, og hvor jeg ikke kun er med for at lære. Når jeg skal møde op i landsholdslejren, må det gerne være for at spille, men lige nu har jeg fokus på et, to eller tre gode år her i Brøndby, så må andre vurdere, hvornår de føler, at jeg fortjener det, siger han.