Nyheder

Tite inden VM: Brasilien er favoritter

Brasiliens landstræner har store forventninger til sit hold inden næste års VM i Rusland.

Tite mener at Brasilien, sammen med Frankrig og Tyskland, er en af favoritterne til VM i 2018. De femdobbelte verdensmestre har kvalificeret sig til turneringen efter en imponerende kvalifikation, hvor man sluttede på gruppens førsteplads.

Efter 3-0 sejren over Chile havde Tite store forventninger til sit hold.

– Brasilien er favoritter til VM, sagde den 56-årige ifølge Goal.

– Baseret på fodbolden som man ser, det gennemførte gruppespil, niveauet, præstationer plus resultater, er Brasilien en af dem.

– Jeg har sagt, at Frankrig også ser stærke ud. Kommende stjerner som (Kylian) Mbappé, (Alexandre) Lacazette, (Antoine) Griwzmann. Se på den offensive trio.

– Og der er også verdensmestrene Tyskland.

Samtidig roste Brasiliens højreback, Dani Alves, sin landstræner, og insisterede på, at han er en af de få, som forstår fodbold på en speciel måde.

– Idag er Tite langt fra alle andre brasilianske trænere, på grund af den måde han forstår fodbold.

– Den måde han holder af folk, det er meget anderledes.