Nyheder | Spillerskader | Superliga

Toutouh efter comeback: Det var hårdt

Youssef Toutouh gjorde igår comeback, da han fik 60 minutter i en træningskamp.

Den danske midtbanespiller har været skadet siden nederlaget på Right to Dream Park. Igår gjorde Toutouh dog comeback i en træningskamp, og han satte også kronen på værket, da han scorede to mål og sikrede en sejr på 2-1 over FC Nordsjælland.

– Det var dejligt at være tilbage, men det var selvfølgelig lidt hårdt, men sådan er det altid efter en pause. Selvfølgelig også dejligt at score, men det vigtigste var, at jeg fik løbet nogle meter, sagde Youssef Toutouh til klubbens hjemmeside efter kampen.

Toutouh’s skade havde bygget sig op gennem en længere periode, men efter en længere skadespause, er han nu snart klar til at spille Superliga-fodbold igen.

– Jeg havde længe haft problemer med lysken, og til sidst nåede jeg et punkt, hvor jeg ikke kunne mere, så jeg har arbejdet rigtig hårdt i gym sammen med sundhedsstaben, og de har alle gjort et stort stykke arbejde og hjulpet mig meget.

FC København spiller deres næste Superliga-kamp på søndag mod OB.