Nyheder | Superliga

Van der Vaart udgår fra træning

Rafael van der Vaart udgik fra FC Midtjyllands træning med en hovedskade

Rafael van der Vaart har endnu ikke optrådt for FC Midtjyllands førstehold i denne sæson, og det kommer han formentlig heller ikke til lige foreløbigt.

Hollænderen udgik nemlig til dagens træning, efter han var blevet ramt med en bold i hovedet.

– Det var en uheldig situation, hvor bolden rammer ham i hovedet fra kort afstand. Vi tager ingen risiko. Derfor tilkalder vi en ambulance og sender Rafael ind for at blive tjekket for at være på den sikre side, siger cheftræner Jess Thorup til klubbens hjemmeside.

FC Midtjylland giver ikke nogen tidshorisont på Rafael van der Vaart.