Nyheder | Superliga

Zorniger gør status efter 16 måneder: Jeg tager ansvar

Alexander Zorniger har altid haft troen på sig selv, og har altid vidst at han var en god træner

Den tyske træner blev ansat i Brøndby, for knap 16 måneder siden, og det har været en stor succes indtil videre. I første sæson under den hårde tysker, endte Brøndby på 2.pladsen – I en sæson hvor FCK var historisk stærke. Man kom i pokalfinalen, hvor man tabte en tæt kamp mod, ja igen, FCK.

Før Zorniger kom til Brøndby, har han været træner i Tyskland, og jobbet i Brøndby er det første udenfor Tyskland. Succesen i Tyskland var dog lidt blandet, og Zorniger lod, ifølge ham selv, distrahere af ting han ikke havde kontrol over.

– Der var en masse overvejelser. Efter jeg kom til klubben, har jeg ikke fortrudt på noget tidspunkt. Jeg har fundet ind til den kerne, der stadig får mig til at tro, at jeg er en god træner. Og jeg har allerede lært nogle nye ting om mig selv, siger Alexander Zorniger i et interview med Leipziger Volkszeitung og tilføjer:

– Jeg har altid vidst, at jeg kunne. Men mod slutningen i Stuttgart og måske også mod slutningen i Leipzig lod jeg mig distrahere af ting, jeg ikke selv havde kontrol over.

Zorniger har også lært to vigtige ord, som er en del af den danske hverdag. “Hygge” og “Jantelov”.

– Der er to ord, man er nødt til at lære i Danmark. Det ene er ‘hygge’. Det betyder, at man tager det lidt mere afslappet. At man kan sætte sig ned sammen, have det godt og tage sig tid. Og så er der ‘janteloven’. Ingen skal tage mere end andre. I klubben blev jeg fortalt alt dette i begyndelsen. Så svarede jeg; ‘okay, så lader jeg alle deltage’. Og hvis vi så taber alle kampe, ryger alle. Så svarede de; ‘nej, kun træneren’, fortæller Alexander Zorniger med et grin og tilføjer:

– Selvfølgelig skal det være sådan. Jeg tager ansvar. Derfor vil jeg også gerne have lov at sige, hvor langt det skal gå.