Nedtakt | Superliga

Brøndby hev en smal 1-0-sejr hjem

Brøndby har nu bragt sig på andenpladsen i Superligaen med deres seneste 1-0-resultat over Helsingør.

Søndag eftermiddag spillede Brøndby sig på andenpladsen i Superligaen, da de vandt 1-0 over Helsingør på trods af en ringe præstation.

Brøndby kom hurtigt og aggressivt fra start, hvilket resulterede i en stor chance allerede efter fire minutter til Hany Mukhtar, men Mikkel Bruhn i Helsingør-målet fik skubbet bolden væk, men ikke langt nok. Brøndby fik hurtigt samlet bolden op igen og lagt den ind til Teemu Pukki, som kunne prikke den ind med låret, og dermed var Brøndby allerede efter fire minutter foran 1-0.

Dermed skulle man tro, at Brøndby ville hive en storsejr hjem og køre Helsingør over, men dette var ikke tilfældet. Faktisk fik Helsingør spillet sig ind i kampen igen, og ved slutningen af første halvleg havde de overtaget, men de fik ikke vendt det til mål.

I anden halvleg væltede bolden frem og tilbage, og ingen af holdene fik rigtig sat sig på spillet, men med 17 minutter igen blev Brøndbys Anthony Jung vist ud, hvilket gav Helsingør store muligheder, men ingen af dem blev til mål.

Kampen sluttede af med en kæmpe chance til Brøndbys Teemu Pukki i overtiden, men han var for uskarp.

Med den smalle 1-0-sejr kæmper Brøndby sig op på en andenplads med bare ét point op til FC Midtjylland. Helsingør ligger sig der i mod ned på en næstsidsteplads med to point foran Randers.