Premier League

Klopp vred på dårlig Liverpool-defensiv

Jürgen Klopp er ikke tilfreds med Dejan Lovren efter, at kroaten lavede en stor fejl under kampen mod Tottenham.

Liverpool tabte Premier League-kampen imod Tottenham, efter at have lukket to mål ind efter bare 12 minutter, da Harry Kane og Son Heung-Min formåede at finde nettet.

Det andet og mest kontroversielle mål i kampen sat ind af Son, skete ved, at Lovren fuldstændigt mistimede sit hovedstød, som Kane derefter nemt kunne samle op og sparke ind.

Den tyske træner beskyldte ikke nogen specifik spiller for det første mål, men han sagde dog følgende til Goal:

– Det første mål var et lille tilbageslag, og vi var der bare ikke rigtig. Det var bare rigtig, rigtig, rigtig, dårligt forsvar.

Men det andet var klart en fejl af Dejan Lovren, og det indrømmer Klopp også

Den tidligere Dortmund-træner er opmærksom på, at hans spillere skal vise deres værd i de kommende kampe:

Nu skal vi indse, at vi selv er ansvarlige for dette og ingen andre. Selvfølgelig kan vi ordne det, og vi skal også rette op på det. Hele kampen, hele resultatet var vores skyld – Tottenham var gode, de blev nødt til at være gode, men vi gjorde det for nemt for dem.

Liverpool er i øjeblikket placeret på 9. pladsen i Premier League-tabellen, hvor de har fået 13 point på de første ni kampe – og førende Manchester City har 12 point mere, så titelkampen ser ud til at være ovre for Klopps hold, og hans hold er nødt til at forbedre sig meget for at få Champions League-pladser næste sæson.