Nyheder | Superliga

Hobro håber at sælge topscorer til sommer

Pål Kirkevold har været brandvarm denne sæson, og Hobro vil gerne forlænge med angriberen til vinter

Den farlige nordmand har sikret mange point til Hobro i denne sæson, men sportsdirektør Jens Hammer, håber stadig at man kan skyde nordmanden afsted i sommerens transfervindue.

Hans kontrakt udløber dog til sommer, og derfor skal der en forlængelse til, for at man kan tjene på den farlige angriber. De mange TV-penge, som klubber snart får glæde af, kan være en stor hjælp i spillet om forlængelsen.

– Som udgangspunkt får mit spillerbudget ikke glæde af de ekstra tv-millioner – blandt andet fordi vi har nogle anlægsprojekter, som vi prioriterer højt. Men det er klart, at pengene giver os en større frihed, når vi i december sætter os ned og forsøger at få Kirkevold til at forlænge sin kontrakt, siger Hammer til Ekstra Bladet.

Jens Hammer er udemærket klar over, at de ikke kan holde på i ham i al evighed. Et salg til sommer vil derfor være ideelt, ifølge Jens Hammer.

– Han skal selvfølgelig ikke blive her i al evighed. For os vil det være ideelt, hvis vi kan skyde ham af til sommer. Selvfølgelig med et transferbeløb til os. Det kræver, at han forlænger, og det er i den retning, jeg håber, at vi kan skrue noget sammen til gavn for os begge, siger Hammer og afslutter:

– Så undgår vi også det, der er min største frygt – nemlig at vi kommer ind i januar uden nogen aftale, hvor han så kan snakke med alle. For jeg tror, at det kan forstyrre det sportslige.