Fokus | Nedtakt | Nyheder | Superliga

Brøndby trækker sig sejrrigt ud af New Firm

Brøndby vandt søndag for første gang i Parken siden 2004

Søndagens helt store opgør startede, som forventet meget intensivt. Begge hold var ivrige efter at komme fremad, hvilket betød, at der ikke var meget spil på midtbanen.

Der var flere optræk til chancer og efter 10 minutters spil, kom Kliment frem til et hovedstød tæt under mål, men angriberen kunne ikke ramme indenfor målrammen.

Derefter gik intensiteten lidt ned og begge hold fik lidt mere ro på deres spil.

Efter 24 minutters spil fik FCK kampens hidtil største chance. Efter en smuk hælaflevering fra Zeca blev Rasmus Falk fri på kanten. Han lagde et fladt indlæg ind mod Sotiriou, der forsøgte sig med en hæl-afslutning, men Rønnow var klar i målet.

FCK fik generelt mere styr på kampen efter små 20 minutter og de forsvarende mestre havde flere muligheder.

Efter 40 minutter kom der endelig et mål. Halimi sendte et frispark ind i feltet fra højre side og efter dårlig opdækning af især William Kvist, dukkede Christian Nørgaard op bagerst i feltet og let kunne heade bolden ind i et næsten tomt mål.

En intensiv første halvleg uden særlig mange store chancer blev fløjtet af med en 1-0 føring til Brøndby IF.

Anden halvleg startede ligesom den første med meget direkte spil.

Dette betød også, at begge hold havde flere muligheder.

Som kampen skred frem, kom der mere og mere intensitet i nærkampene og det resulterede i en del gule kort.

FCK var farligst, når de kom over kanterne og lagde indlæg ind i feltet. Derimod havde Brøndby mere held med at spille op gennem midten.

Der bliver dog ikke scoret mere og Brøndby vinder derbyet 1-0. Christian Nørgaard blev kampens matchvinder.