Premier League

Scott Parker: Harry Kane kan blive den bedste i verden

Harry Kanes tidligere holdkammerat Scott Parker mener, at angriberen har potentiale til at blive verdens bedste.

Harry Kane er virkelig slået igennem i de sidste par sæsoner for Tottenham, hvor han har scoret mindst 20 Premier League-mål i de sidste tre sæsoner, og nu betragets han som en af verdens bedste angribere.

Harry Kane har gjort det så godt, at Real Madrid skulle være meget interesseret i den engelske angriber.

Denne interesse kan Harry Kanes tidligere holdkammerat godt forstå, da han ser ham som en af verdens bedste:

“Kane har motivationen og ambitionen til at blive en af verdens bedste, han arbejder altid hårdt. Jeg er 100 procent overbevist om, at det er årsagen til hans succes,” sagde Parker til Goal.