La Liga | Nyheder | Premier League | Transfersnak

Manchester United vil have Saúl

José Mourinho vil have flere muskler på midtbanen

Atletico Madrid håbede at hente Ander Herrera i Manchester United, da hans kontrakt løber ud til næste sommer. Nu ser det dog ud til, at United ikke kun vil fjerne Atleticos interesse for Herrera, men også hente af deres bedste midtbanespillere.

Selvom Ander Herreras kontrakt vil løbe ud til næste sommer, har Manchester United indarbejdet en 12-måneds forlængelses-klausul, som de sandsynligvis vil aktivere. Udover at holde på Herrera, vil Mourinho også tilføje flere spillere til sin midtbane.

Ifølge The Sun er den portugisiske manager en stor beundrer af Saúl Ñíguez og er klar til at byde på ham til sommer. Det bliver dog ikke let for Manchester United. Saúl har lige underskrevet en ny kontrakt med Atletico Madrid og har nu en frikøbsklausul på 1,1 milliard kroner.

Den spanske klub er desperate efter at holde på deres stjernespiller og vil håbe at deres uvillighed til at forhandle en aftale, kombineret med den store frikøbsklausul, vil afholde alle potentielle købere fra at byde på ham.

Ifølge flere medier er spilleren selv interesseret i at skifte, men kun hvis klubberne bliver enige om en pris. Han vil ikke ødelægge sit forhold med klubben ved at aflevere en transferanmodning.