Nedtakt | Superliga

Silkeborg henter tre point i målfest

Det var Silkeborg der trak det længste strå søndag eftermiddag i et af rundens mest målrige opgør.

Søndagens kamp på Jysk Park stod imellem hjemmeholdet Silkeborg, som tog imod Randers FC. Begge mandskaber havde i den grad brug for point og der var lagt op til en målrig affære i den direkte kamp om at komme væk fra bunden af tabellen.

Holdene kom begge godt fra start og kampen var livlig lige fra begyndelsen. Især Silkeborg, nærmere bestemt Robert Skov og Jens Martin Gammelby var farlige I kampens indledning og det skulle blot tage hjemmeholdet 8 minutter at bringe sig foran.

Robert Skov tog chancen på et direkte frispark og sendte et fremragende skud afsted imod mål, som lige akkurat blev snittet af Davit Skhirtladze og dermed passerede både målmanden, men også forsvareren inde i Randers målet.

Scoringen slog dog på ingen måde luften ud af gæsterne og Randers kom stærk igen og efter rigtig flot angrebsspil kunne Bashkim Kadrii efter 12 minutter, sende et ekstremt tørt og kraftfuldt skud af sted imod Silkeborg målet, bolden hamrede forbi Thomas Nørgaard og ramte stolpen, men desværre for hjemmeholdet, så rammer bolden efterfølgende Nørgaard i ryggen og hopper lige så stille ind i nettet.

Målet gav bestemt Randers mod på mere og efter et kvarters spil var det gæsterne der sad fuldstændig på kampen. Silkeborg havde ikke meget at komme efter resten af første halvleg og det skulle også nå at blive værre for Peter Sørensens drenge inden pausen.

Efter 34 minutter kunne Saba Lobjanidze efter en fantastisk drible tur og godt forarbejde ligge bolden af til Kevin Conboy, som med et enkelt touch lagde bolden tilrette for højreskøjten og hamrede bolden i nettet til stillingen 2-1.

Silkeborg måtte derfor gå til pause bagud med en og det var bestemt ikke et resultat de kunne være tilfredse med. Det var dog også tydeligt at se, da de kom op til anden halvleg.

Silkeborg kom bragende ud efter pausen og satte fuldstændig Randers på hælene med et højt pres og registrerede intet mindre end hele 6 skudforsøg indenfor de første 5 minutter af anden halvleg.

Presset fortsatte og efter 64 minutter fik hjemmeholdet tildelt et straffespark, da Jonas Bager hev Jens Martin Gammelby omkuld i feltet og Robert Skov eksekverede sikkert chancen fra 11-meter pletten og gjorde det til 2-2.

Randers skulle på det her tidspunkt prise sig lykkelige for at der stod 2-2 og der var intet der virkede til at fungere for Ricardo Monizs mandskab i anden halvleg.

Men Silkeborg ville ikke stille sig tilfredse med 2-2 og efter 70 minutter kom forløsningen så endelig for de fremmødte Silkeborg tilhængere, da Davit Skhirtladze noterede sig för sin anden scoring i kampen og sikrede sejren for hjemmeholdet med scoringen til 3-2.

Silkeborg rykker dermed over Randers i tabellen og giver sig selv et lille pusterum fra de tog nederste pladser inden sidste runde før vinterpausen.