Nyheder | Optakt | Superliga

Optakt: Randers FC – FC Midtjylland

Randers FC tager mandag imod FC Midtjylland i Superligaens 19. runde. To hold i hver sin ende af ligaen mødes i et vigtigt jysk opgør.

Kampfakta:

19. runde – Alka Superliga Grundspil

Sted: BioNutria Park, Randers 11. december klokken 19:00

TV: TV3 Sport med optakt fra 18:30

Optakt:

Randers FC

Efter to nederlag i træk skal kronjyderne nu til at kigge bagud igen. Holdet var ellers inde i en god periode og kom væk fra Superligaens bund, men må nu indse, at det bliver en lang og svær kamp, hvis de vil undgå nedrykning. Holdet har haft det svært både i offensiven og i defensiven, hvilket også betyder, at de må finde sig i, at være i den tunge ende af ligaen. Holdet har kun scoret 17 mål, mens de har lukket 28 ind. De har dog været bedst på hjemmebane, hvor deres defensiv har set meget mere solid ud. Her har de lukket 8 mål ind i 8 kampe.

Randers kan dog glæde sig over, at de ikke har nogen skader og derfor kan stille med deres stærkeste hold.

FC Midtjylland

Efter en flot efterårssæson kan det Herning-baserede mandskab øjne muligheden for igen at spille med i guldkampen – en kamp der i de sidste par sæsoner har været reserveret for FC København. Med deres kollaps og bedre præstationer fra FC Midtjylland og Brøndby er der dog lavet et skifte i dansk fodbold. Det håber FC Midtjylland at kunne udnytte og tage guldet med hjem til Herning. Med en farlig offensiv og en stærk hjemmebane har meldt sig tilbage i guldkampen. På udebane har FCM ikke været ligeså gode, men er stadig at finde i toppen.

Midtjyderne har fortsat Alexander Munksgaard og Rasmus Nicolaisen ude med skader, mens Kian Hansen og Zsolt Korcsmar begge afsoner karantæne.

Forventede startopstillinger:

Randers FC: (4-3-3): Halldorsson – Thomsen, Agesen, Enghardt, Marxen – Kitchen, Allanson, Kauko – Lobjanidze, Kadrii, Rodic

FC Midtjylland: (3-4-3): Hansen – Hansen, Korcsmar, Novak – Nissen, Drachmann, Poulsen, Dal Hende – Duelund, Onuachu, Sørloth

Karantæner:

Randers FC: Ingen

FC Midtjylland: Kian Hansen, Zsolt Korcsmar

Skader:

Randers FC: Ingen

FC Midtjylland: Alexander Munksgaard, Rasmus Nicolaisen

Bud på kampens profiler:

Randers FC: Kronjyderne har haft svært ved at skabe noget offensivt i denne sæson. Georgiske Saba Lobjanidze har dog vist i denne sæson, at han har niveauet til at gøre live ondt for mange Superliga-forsvarsspillere.

FC Midtjylland: Jakob Poulsen har i mange år holdt et stabilt højt niveau i Superligaen. I denne sæson har dog lige hævet niveauet et ekstra hak og hvis han spiller op til sit bedste, er han vigtig i begge ender.

Bud på kampens resultat:

Der er ingen tvivl om, at FC Midtjylland er favorit til opgøret. Når det så er sagt, må man formode, at Randers vil give sig fuldt ud for at få vigtige point. FC Midtjylland skal dog også bruge så mange point som muligt og har vist, at de har mange facetter i deres spil. Derfor lyder buddet på en 2-0 sejr til FC Midtjylland.