Premier League

Kompany ser frem til Manchester-derby

Manchester City-anføreren, Vincent Kompany fortæller hvorfor derbyet betyder så meget for ham som det gør.

Den 31-årige forsvarsspiller har spillet flere Manchester-derbys end de fleste, og han kender alt til kampenes intensitet.

Kompany ser frem til at møde Mourinho og co. på søndag.

”Ikke kun for mig, men for enhver spiller betyder det mere end nogen anden kamp”, fortæller Kompany til Citys hjemmeside.

”Jeg er rigtig ærlig om det. Jeg synes, at folk i fodboldverdenen forsøger at nedtone derby-opgørene, og siger, at det bare er en hvilken som helst kamp om tre point, men i virkeligheden er det meget mere end det”, slutter han.

Kampen spilles på søndag klokken 17.30.