Nyheder

Morten Wieghorst: Jeg tager ansvaret for det dårlige spil

Det var ikke kønt da AaB spillede sig videre til kvartfinalen i pokalturneringen

For anden gang i årets pokalturnering, reddede Yann Rolim AaB fra at ryge ud af DBUs pokalturnering. Første gang det skete, var i pokalkampen mod Viborg, hvor angriberen kom ind fra bænken og udlignede i de døende minutter af den kamp.

Onsdag aften var han så på pletten igen, og denne gang gik det udover FC Helsingør. AaB var bagud indtil de 90′ minut, men her dukkede Yann Rolim endnu engang op og udlignede til 1-1. Edison Flores gjorde det til 2-1, 3o sekunder efter, og dermed gik AaB videre til kvartfinalen.

Morten Wieghorst var også en glad man efter kampen, hvor han roste sin effektive indskifter.

– Han gjorde en forskel igen, som han gjorde i Viborg. Vi trak den lidt længe, og især i første halvleg spillede vi for langsomt og uden den store kvalitet, siger Morten Wieghorst til NordJyske.

Det var en aften hvor spillet ikke fungerede for AaB-spillerne, men Morten Wieghorst tager hele ansvaret på hans skuldre.

– Jeg må tage et ansvar for, at jeg lavede fire ændringer i startopstillingen, og det var med til at bryde rytmen. Også fordi flere af de nye ikke har spillet så meget, forklarer Wieghorst.

AaB møder FC Fredericia i kvartfinalen.