Nedtakt | Nyheder

Barcelona sikkert videre i Copa del Rey

Med en 4-0 sejr blev et tamt Celta-hold nemt skubbet af vejen

De to hold spillede 1-1 i det første opgør og vinderen skulle derfor findes på Camp Nou.

Fra kampens start var det også tydeligt, at Barcelona var på hjemmebane. Catalanerne tog teten fra kampens start og tillod ikke Celta Vigo at have bolden.

Barcelona kom frem til flere gode muligheder og de skulle da også åbne ballet. Lionel Messi modtog en bold på kanten af feltet, som sikkert sparkede bolden i mål.

Der skulle ikke gå lang tid, før catalanerne fik scoret igen. Endnu engang var det Messi og opspillet var mere eller mindre en kopi af det første mål.

Barcelona var klart første halvlegs bedste hold og efter en halv times spil udbyggede de også deres føring igen. Lionel Messi fandt plads på midten af banen og lagde en perfekt til Jordi Alba, der kom stormende fra sin venstreback. Spanieren modtog bolden bag Celta Vigos bagkæde og fik sparket bolden ind på sin førsteberøring.

Bare to minutter efter kulminerede en forfærdelig halv time for Celta Vigo, der kom bagud med 4-0. Danske Pione Sisto modtog bolden på kanten af eget felt og forsøgte at spille bolden tilbage til deres målmand. Luis Suárez havde dog set afleveringen, opsnappede den og sparkede bolden ind.

Barcelona havde flere muligheder for at udbygge føringen yderligere inden pausen, men måtte nøjes med en føring på 4-0.

I anden halvleg fik Celta Vigo lukket for sluserne og fik bedere styr på Barcelonas offensiv. Det ændrede dog ikke på, at Barcelona fortsat var det farligste hold. Det var dog tydeligt, at Celta Vigo bare forsøgte at ride stormen af, da Barcelona mere eller mindre var videre.

Selvom de var sikkert videre skulle Barcelona dog score igen. Ivan Rakitic fandt plads i Celta Vigos felt og hjørnesparket landede lige i panden på ham. Kroaten styrede sikkert bolden i mål.

Det skulle også blive kampens slutresultat og Barcelona avancerer sikkert til næste runde af Copa del Rey.