Thisted FC forlænger lejeophold med FCM-talent

Nyheder Superliga

Jákup Thomsen forlænger aftalen FC Thisted, så han nu bliver i klubben frem til sommer

FC Midtjylland har fuld fart mod guldet i denne sæson, men ligesom i efteråret hvor han også var udlejet til Thisted FC, bliver det uden det færøske talent Jákup Thomsen. Truppen i FC Midtjylland er i flere kredse kendt som en af Superligaens stærkeste trupper, og derfor er der ikke udsigt til spilletid for Jákup Thomsen.

Lejeopholdet til Thisted FC har været en stor succes for, både Thisted FC, men også for den unge angriber. Det er er derfor også med glæde, at Sportschefen i FC Midtjylland offentligøre nyheden.

– Det er en rigtig god aftale for alle parter. Jákup er stadig en ung spiller, og det vigtigste for os og for Jákups udvikling er en masse spilminutter på højt niveau. Det kan han få i Thisted, som vi har et godt og tæt samarbejde med, fortæller sportschef Svend Graversen.

Udsigten til spilletid i Thisted er også blevet markant bedre, da førstedivisionsklubben har solgt deres helt store angrebsstjerne, Mikkel Agger, til udlandet.