Champions League | Internationale nyheder | La Liga | Ligue 1

Emery: Spanske aviser prøver at ryste PSG

PSG-træner Unai Emery er ikke imponeret over den spanske presse, som prøver at skabe splid inden opgøret mod Real Madrid i Champions League

PSG og de forsvarende Champions League-mestre fra Real Madrid tørner sammen i to omgange i februar og marts i ottendedelsfinalerne i den største klubturnering af dem alle.

De spanske medier har dog en speciel måde at varme op til det opgør, mener PSG-træner Unai Emery.

Mange historier i den spanske presse handler nemlig om, at Neymar skal til Real Madrid, og det er en mærkelig måde at agere på, mener Emery:

– Holdet er stærkt og koncentreret om de næste kampe og de mest interessante opgør forude, deriblandt turen til Madrid for at møde Real i Champions League. Klubben har dg erfaring, og det har jeg også. Folk kan bare prøve at ryste os udefra. Se bar på Marca, som forsøger at sende Neymar til Real igen. Det har dog ikke forstyrret os. Vi ved, hvem der vil ryste os, men vi beskytter os selv, siger han til ESPN:

 

PSG møder Real Madrid den 14. februar i det første opgør i Madrid, mens der er returkamp i Paris d. 6. marts.

I sidste sæson mødte PSG også spansk modstand, da man røg ind i FC Barcelona. Den første kamp sluttede 4-0 til franskmændene hjemme, men i en forrygende kamp på Camp Nou vandt Barcelona 6-1 hjemme efter tre mål i de sidste minutter og gik videre.