Internationale nyheder | Premier League

Legende: Walcott skulle være skredet for lang tid siden

Charlie Nicholas siger, at Theo Walcott skulle have skiftet klub for lang tid siden, men at det måske er ved at være for sent for ham at redde karrieren

Charlie Nicolas var en stor spiller for Arsenal i 80´erne, og han optræder nu som ekspert på TV, en såkaldt “pundit”.

Han siger nu, at Theo Walcott skulle være smuttet fra Arsenal, og at det nok er for sent for ham nu. Everton har vist interesse, men der er ikke kommet noget konkret ud af det. I sidste sæson scorede Walcott 19 mål, hvilket var hans næstbedste sæson, men i denne er det kun blevet til fire scoringer.

– Jeg har ikke noget skidt at sige om Theo Walcott. Han blev aldrig helt den spiller, som man havde regnet med, og det indså man nok for tre eller fire år siden. Da han ville spiller som nier fik han aldrig rigtigt chancen, han skulle altid spille på fløjen. Jeg mener, at han skulle være smuttet for to eller tre sæsoner siden. Han skulle være skredet for lang tid siden, da folk som Sanchez og ¨Zil kom til, for da var han s tid i klubben slut, siger han til Sky Sports.

Der har været snak om, at Walcott skulle skite til everton, men det ser Nicholas ikke positivt på:

– Jeg kan ikke se, hvor Sam (Allardyce, red.) vil have ham til at spille. Han får Yannick Bolasie tilbage i højre side, mens Gylfi Sigurdsson har fundet sin plads i venstre, og det er ved at være kørt ind. Jeg kan bare ikke se, hvor Walcott passer ind, siger Nicholas.

Charlie Nicholas tillagde sig uvisnelig hæder i 1987, da han scorede begge mål i Arsenal overraskende League Cup sejr på 2-1 over Liverpool.

Han var med til VM i Mexico året inden, hvor han var med til at tabe 0-1 til Danmark. I den kamp blev han slemt skadet efter en grim tackling fra Klaus Berggreen.