Brøndby var tæt på at hente Tobias Sana

Superliga

Den tidligere scout i Brøndby, Kenneth Santa, fortæller til Mediano, at Brøndby kraftigt overvejede at hente AGFs Tobias Sana

Tobias Sana blev helten for AGF mod Hobro i mandags, men han skulle måske slet ikke have spillet i den hvide trøje.

Kenneth Santa, som er tidligere scout i Brøndby, fortæller til Mediano Special, at den daværende Brøndby-træner Thomas Frank var interesseret i Sana, som på det tidspunkt slog sine folder i Ajax Amsterdam:

” I min Brøndbytid var vi meget meget tæt på at købe Tobias. Han var meget højt på den liste vi havde. Han havde det svært i Ajax, og vi kiggede på ham. Vi syntes egentlig at han havde den profil som vi gerne ville have ift. de ting han kunne, men vores udfordring dengang var, at vi ville gerne have nogle kantspillere der kunne hjælpe vores backs pga. den måde, Thomas gerne ville spille på. Det betød, vi var nødt til at have kantspillere der kunne arbejde begge veje, og derfor vejede vi ham og fandt ham for let i forhold til de ting, vi gerne ville på det tidspunkt”, siger han i følge 3point.dk.