SPAL fik sensationel nulløsning mod Juventus

Internationale nyheder Nedtakt Nyheder Serie A

SPAL leverede en sensation lørdag aften, da de kæmpede med næb og kløer og til sidst fik en nulløsning hjemme på Stadio Paolo Mazza mod Juventus

Juventus har i de seneste uger taget en solid føring i den italienske Serie A, mens forfølgerne fra Napoli i to kampe i træk har mistet point i titelkampen.

Men lørdag var det Juventus, som smed dyrebare point, da mesterholdet ikke magtede at vinde på udebane over Spal. Kampen endte 0-0.

Juventus havde bolden i to tredjedele af tiden, men spillerne formåede ikke at få noget ud af overtaget.

Et frispark fra angriberen Paulo Dybala var noget af det farligste, udeholdet kunne byde på.

Men ellers var det en idéforladt præstation af Juventus, som spillede med lidt for stor tålmodighed.

I anden halvleg blev Spal ved med at stå godt defensivt, og Juventus havde store problemer med at komme frem til chancer.

Hjemmeholdets spillere kæmpede heroisk for alle bolde, mens Juventus slet ikke havde energi eller kreativitet til at få scoret denne lørdag aften.

Juventus fører Serie A med 75 point efter 29 kampe, mens Napoli har 70 point efter 28 kampe.

Spal er placeret lige over nedrykningsstregen med 25 point efter 29 kampe. Crotone under stregen har 24 point efter 27 kampe.

Tidligere lørdag tabte Udinese skuffende med 1-2 på hjemmebane til Sassuolo. Landsholdsbacken Jens Stryger Larsen spillede hele kampen for Udinese.

/ritzau/

2018 World Cup Tickets