Rodriguez rasende over nederlag

Champions League Internationale nyheder

James Rodriguez er slet ikke tilfreds med Bayern Münchens nederlag til Real Madrid. Han bruger manglen på kynisme som grundlag

Bayern München tabte onsdag aften den første Champions League-semifinalekamp mod Real Madrid. Tyskerne kom ellers foran, da James Rodriguez assisterede Joshua Kimmich, som med en blanding af en afslutning og et indlæg fik bolden i mål. Men Marcelo og til sidst Marco Asensio vendte kampen til en spansk 2-1-sejr, som næsten er ideelt før returkampen på Santiago Bernabeu.

Bayern var dog spilstyrende i langt størstedelen af kampen. Og James er træt af, at tyskerne ikke var mere kyniske foran kassen. Det siger han til Marca.

“Jeg er rasende, for vi spillede en god kamp. De havde to chancer og scorede på dem begge, mens vi ikke kunne drage fordel af vores fire-fem stykker. Sådan er fodbold, og nu skal vi tænke på Bernabeu,” siger James.

Columbianeren er lejet ud fra netop Real Madrid, og han forventer et svært returopgør på tirsdag.

“Alle kampe på Bernabeu er svære. Vi skal være fokuserede, og så skal vi score på de chancer, vi får,” siger James.

 

Det er blot sket to gange før i Champions League-historien, at et hold er gået videre til finalen efter at have tabt den første semifinale.