Salah og Marcelo nomineret til pris

Champions League Internationale nyheder Pris

Mohamed Salah og Marcelo er blevet nomineret til prisen som ugens spiller i Champions League. Begge spillere scorede i deres semifinaleopgør

Mohamed Salah spillede en fantastisk kamp, da Liverpool slog AS Roma med 5-2 i tirsdagens Champions League-opgør på Anfield. Egypteren scorede to gange i første halvleg og lavede en assist til Sadio Mané og Roberto Firmino efter pausen. Faktisk blev de to italienske mål også først scoret, da Salah gik ud.

Ligeledes spillede Marcelo også en fremragende kamp, da Real Madrid vandt over Bayern München på udebane onsdag aften. Venstrebacken kronede en solid indsats med et dejligt, tørt langskudsmål, som udlignede kampen, før Marco Asensio i anden halvleg sikrede sejren.

De to præstationer er ikke gået ubemærket hen, og derfor har UEFA indstillet de to spillere til prisen som ugens spiller i Champions League. Det er almindelige fodboldfans, der stemmer om, hvem der skal vinde.

I skrivende stund er afstemningen dog noget ensidig. Mohamed Salah har nemlig fået hele 93% af stemmerne.

2018 World Cup Tickets