Morten Wieghorst vil se samtlige spillere i aktion, når der spilles træningskamp mod Randers FC  i dag

På nær Jacob Rinne, Jacob Ahlmann og Jannik Pohl, der er smuttet til varmere himmelstrøg med ligalandsholdet, har Morten Wieghorst en god trup klar til at spille kamp.

I dag gælder det en testkamp mod Randers for AaB, og det er meningen, at alle mand skal ind på græsset og få kamp i benene, siger Wiegjorst til nordjyske.dk:

– Vi har en stort set skadesfri trup, hvor kun to af vores unge spillere sidder ude med lidt småskavanker.  Og det får vi også brug for, for det er ikke planen, at der er nogen, der skal spille 90 minutter med undtagelse af målmand Michael Lansing, som heldigvis for både ham selv og for os er blevet klar efter en lang pause. Vi har haft en hård uge med masser af træningspas, og der har været masser af intensitet i træningen, og derfor er det også med at passe på. Spillerne skal skubbes til grænsen og trænes hårdt, men vi skal også virkelig undgå overbelastning, for hvis først man er ude i en uge eller to, når opstarten er så kort, så er det et kapløb med tiden, lyder det.

Flere af spillerne var i aktion ved KMD Cup i Brøndby i aftes, og de er med i truppen i dag. AaB havde ikke den store succes ved stævnet, hvor man røg ud i indledende gruppe efter 1-3 mod Frem og 2-4 mod AGF, som senere blev vindere af turneringen efter finalesejr over OB.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her