Portugiseren skal til at vågne op i anden halvdel af sæsonen, ligesom han gjorde sidste år

Cristiano Ronaldo har skuffet fælt i denne sæson, hvor det kun er blevet til 4 scoringer i La Liga, men han kan dog varme sig på hans 9 mål i Champions League. Det er dog ved at være tid for Ronaldo til at få vendt skuden, hvis han ønsker at vinde trofæer i år.

Portugiseren startede ligeledes sidste sæson ud dårligt spillende, og blev ofte buhet af på Bernabéu, for hans klodsede spil, ligesom han blev grillet i den spanske sportspresse.

Han lukkede dog på munden på kritikerne i anden halvdel af sæsonen, hvor han sammenlagt nåede at score 24 mål, alt imens han med Real Madrid kunne løfte La Liga og Champions League-pokalerne.

Real Madrid har således brug for den skarphed som Ronaldo viste i sidste halvdel af 2016/17-sæsonen, og portugiseren har allerede mulighed for at vise sig frem senere i dag, når Deportivo La Coruna kommer på besøg på Bernabéu.

Her kan han muligvis få selskab på banen af Bale og Benzema for første gang siden april måned.