AC Milan-manageren, Gennaro Gattuso, var glad for holdets præstation i deres 1-0 sejr over Ludogorets og han hyldede efter kampen Fabio Borini for sin tilgang til kampen

AC Milan vandt det første opgør med 3-0 og var inden returopgøret storfavoritter til at gå videre i turneringen. Et mål fra Fabio Borini i kampens 21. minut sikrede italienerne videre avancement i turneringen.

Efter kampen var Gattuso glad for at holde buret rent.

“Jeg ville ikke lukke mål ind og stolte på, at forsvaret ville spille godt. Det lignede en nem kamp, men den var ikke afslappende, fordi jeg ved, at den slags kampe kan ændre sig hurtigt. Vi var dog hele tiden et skridt foran og gjorde alt for ikke at lukke mål ind. Montolivo spillede sin anden kamp på tre dage og gjorde det meget godt. Locatelli kan stadig give mere. Zapata havde ikke spillet siden kampen mod Rijeka og svarede positivt. Mauri spillede også godt. Jeg er tilfreds med Kalinic. André Silva ville gerne have scoret, men uanset hvad spillede han en god kamp. Cutrone mangler bare at forbedre et par ting og han kunne også spille på kanten. Siden jeg ankom har Borini aldrig givet op, han spiller engelsk fodbold, meget intenst og giver altid det hele,” sagde Gattuso efter kampen til klubbens hjemmeside.

Milans næste kamp er imod AS Roma på Stadio Olimpico på søndag.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her