Huddersfield skulle være gået på jagt efter nigerianske Afhmed Musa. Også tyske Marvin Plattenhardt skulle være i klubbens søgelys

Musa har vist sig godt frem til VM for Nigeria, selvom det ikke blev til avancement til ottendedelsfinalen for det afrikanske hold. Det har skabt interesse i eksempelvis Huddersfield, der prøver at lokke Musa væk fra Leicester City. Det skriver Mirror.

Den tidligere CSKA Moskva-spiller scorede i sidste sæson fem gange for Leicester, men fik ikke meget spilletid. Han var endda nede at vende på U-23-mandskabet undervejs.

Nyoprykkede Fulham skulle også have fået Musa på hovedet. Han har stadig to år tilbage af sin kontrakt med Leicester.

Huddersfields manager, David Wagner, menes desuden at ville have fingrene i en ny venstre back. Her skulle Hertha Berlins Marvin Plattenhardt være det bedste bud.

Plattenhardt spillede i Tysklands første VM-kamp mod Mexico, der lagde kimen til det sensationelle exit i gruppespillet. Men ikke desto mindre skulle også Bournemouth og Everton være ude efter tyskeren.

Huddersfield vil bruge sommeren på at forstærke truppen forud for næste sæsons Premier League, hvor man håber, at man kan undgå at blive helt så meget viklet ind i nedrykningskampen, som det var tilfældet i sidste sæson. Her sikrede man sig dog på flot vis overlevelse.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her