Riyad Mahrez forventes at fuldføre det længe ventede skifte til Manchester City i denne uge. Det skriver engelsk medie

Mahrez forventes i Manchester til lægetjek i denne uge, efter Leicester og Manchester City er nået frem til en principiel aftale. Det skriver Sky Sports.

Mahrez var på vej til Etihad i januar, men skiftet faldt igennem, da klubberne ikke kunne blive enige om en transfersum. Nu skulle han efter sigende kunne tilslutte sig Guardiolas trup i en handel svarende til godt 500 millioner kroner. Leicester skulle ellers have ønsket sig omkring 675 millioner kroner.

Mahrez scorede 13 gange i 41 optrædener for Leicester i sidste sæson, men han har ikke været lige så afgørende gennem den seneste tid, som da han spillede en hovedrolle i Leicesters mesterskabssæon for få år siden.

Mahrez er endnu ikke begyndt på forsæsonen hos Leicester City, og det ser altså nu ud til, at det ikke bliver nødvendigt. Mahrez har ikke været til VM, da Algeriet ikke kvalificerede sig, og han kan altså være med i Citys træningslejr fra første dag.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her