Fernando Morientes er af den overbevisning, at Cristiano Ronaldo er den bedste spiller i Real Madrids historie

Cristiano Ronaldo har forladt Real Madrid til fordel for Juventus, og han blev mandag aften præsenteret i den nye klub. Han har begrundet det opsigtsvækkende skifte med, at han har haft brug for nye udfordringer.

Det har efterladt Real Madrid med et kæmpe hul, som de hurtigst muligt skal udfylde igen. Det kan dog blive svært at finde en værdig erstatning, for portugiseren har sat et kæmpe aftryk i den spanske storklub. Han er blandt andet klubbens mest scorende spiller i historien, og han forlader ligeledes klubben med et målgennemsnit på over et mål per kamp.

Real Madrid har gennem tiden haft mange legender i klubben, og en af de største er den nu afdøde Alfredo Di Stefano. Den argentinske målmager scorede 212 mål i 282 kampe for “Los Blancos”, men et andet stort navn i klubben, Fernando Morientes, er af den overbevisning, at Ronaldo er den største i Real Madrids historie.

“I den tid Ronaldo tilbragte i Real Madrid, opnåede han alt, hvad der var muligt. Der kan være ting der skete, og vi kan kun spekulere, men jeg tror, at han forlod klubben, fordi han ønskede en ny udfordring. Jeg mødte aldrig Di Stefano, der betragtes som den største Madridsta, men jeg synes, at Ronaldo har overgået hans storhed i klubben,” siger Morientes ifølge Goal.com.

Ronaldo har underskrevet en fire-årige kontrakt med Juventus.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her