Bestyrelsesformanden for Bayern München, Karl-Heinz Rummenigge, forstår ikke, at Juventus gav over 800 millioner for Ronaldo

Sommerens største transfer kom i sidste måned i hus, da Juventus offentliggjorde, at de købte Cristiano Ronaldo fra Real Madrid for mere end 800 millioner kroner.

Flere undrer sig over, om Juventus har lavet en god handel, idet Ronaldos dåbsattest blev udfyldt for 33 år siden. En af dem er Bayern Münchens bestyrelsesformand og tidligere fodboldspiller, Karl-Heinz Rummenigge.

“Det er den transfer, som har fået mest opmærksomhed, og det forstår jeg godt. Her er tale om en spiller, som har vundet alt med Real Madrid i de seneste år, og han er blevet kåret som den bedste spiller i verden fem gange, så han er en fantastisk fodboldspiller. Marketing har også spillet en stor rolle i denne handel, men ikke desto mindre, vil Bayern München ikke investere så meget i en 33-årig,” siger Rummenigge ifølge den tyske avis TZ.

Beløbet overstiger summen fra hans seneste transfer fra Manchester United til Real Madrid, og dermed bliver han den sjette dyreste spillerslag nogensinde.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her