Inter har nu accepteret, at de ikke kan lokke Luka Modric til klubben. De har nu vendt deres opmærksomhed mod Rafinha

Rafinha spillede halvdelen af sidste sæson i Inter på en lejeaftale, og den italienske storklub var meget interesseret i at beholde midtbanespilleren. De var dog ikke i stand til at betale de 225 millioner kroner, som Barcelona krævede.

Inter har tidligere forsøgt at hente Luka Modric til klubben, men de har nu indset, at det ikke er en mulighed. Istedet vil de nu forsøge at hente Rafinha tilbage til klubben. Det skriver Football Espana.

Rafinha har tidligere udtryk stor glæde ved sit ophold i det italienske, og dengang afviste han ikke et skifte tilbage til klubben.

“Jeg har tilbragt nogle forrygende måneder i Inter, og jeg vil meget gerne fortsætte karrieren der. Jeg vil gerne tilbage til klubben, men lige nu er jeg Barcelona-spiller,” har Rafina tidligere udtalt ifølge Calcio Mercato.