Ifølge Football-Italia har Juventus afvist et noget overraskende bud fra Real Madrid på midtbaneprofilen Miralem Pjanic

Fremtiden for Pjanic har været noget tvivlsom de sidste par måneder, hvor han har været rygtet til flere store europæiske klubber som Barcelona, Chelsea og Manchester City.

Selvom Juventus håber på at kunne indbringe i nærheden af de 745 millioner kroner for Pjanic, hvilket var lige under, hvad de gav for Ronaldo, har ingen klubber officielt lagt et bud på bosnieren.

Nu har Real Madrid dog meldt sig ind i kampen, og skulle rent faktisk være kommet med et reelt bud på omkring 450 millioner kroner.

Juventus afviste dog buddet prompte, og gjorde det meget klart, at Pjanic ikke kommer til at blive solgt for under udbudsprisen, som ligger på de 745 millioner kroner.

Pjanic har angiveligt besluttet sig for at blive hos den gamle dame i den kommende sæson og håber, at han senere også vil kunne skrive en ny kontrakt hos Juventus, hvor han kan få en markant lønforhøjelse.

Pjanic scorede fem mål og lavede otte assists i 31 Serie A-kampe i sidste sæson.