Den tidligere Real Madrid-spiller og -træner Bernd Schuster advarer mod at at købe en ny angriber i panik til januar

Det kan tydeligt mærkes i Real Madrid, at Cristiano Ronaldo og ikke mindst hans mange mål er rejst til Italien.

Hverken Karim Benzema, Gareth Bale eller Mariano Diaz har kunnet fylde hullet efter portugiseren, og meget uvant har klubben ikke scoret i fire kampe i træk i alle turneringer.

Det vil derfor være nærliggende at købe en angriber til januar, men det skal man ikke gøre, siger tyske Bernd Schuster:

“Jeg ville ikke købe nogen her til vinter, for hvis de vil købe en stjerne eller en, der kan forbedre, hvad du har, så tror jeg, at den sælgende klub kun vil af med ham, fordi han ikke passer ind,” siger han til Marca.

“Når du kommer i januar uden rytme, så er det svært. Det er ikke nemt at få fingre i en spiller, der scorer 20 mål.”

“Ronaldo bragte ikke bare mange mål, men modstanderen ændrede ubevidst måden at spille på.”

“Nogen gange savner man en leder. Madrid havde ikke en i Moskva (0-1 mod CSKA, red.), og det var meget tydeligt.”

Bernd Schuster holdt kun 17 måneder i jobbet som Real-træner fra juli 2007 til december 2018.

Han træner lige nu kinesiske Dalian Yifang.

Som spiller lavede han to “forbudte” klubskifter. Først fra FC Barcelona til Real Madrid og siden til Atlético Madrid.

Han var kendt som en fantastisk tekniker under navnet “Den Blonde Engel”, men havde også sine kontroverser med diverse folk, hvilket blandt andet gjorde, at han meldte fra til landsholdet som 24-årig og kun fik 21 landskampe.

Han blev nummer to i Ballon d´Or i 1980 efter Karl-Heinz Rummenigge.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her