Liverpool-træner Jürgen Klopp har fravalgt Xherdan Shaqiri til truppen mod Røde Stjerne i morgendagens returopgør i Champions League i Beograd, Serbien

Schweiziske Shaqiri og landsmanden Granit Xhaka modtog begge bøder for jubelscener til sommerens VM efter en kamp mod Serbien, som endte 2-1 til schweizerne.

Både Shaqiri og Xhaka er af kosovoansk-albansk oprindelse. Kosovo er en tidligere serbisk provins, men efter dens løsrivelse i 2008 har forholdet til Serbien været anspændt.

“Vi har hørt og læst spekulationerne og snakken om, hvilken reception Shaq ville modtage, og vi har ingen idé om, hvad der ville ske,” fortalte Klopp til Liverpools hjemmeside.

“Vi vil gerne komme derned og være 100 procent fokuseret på fodbold, og ikke tænke på noget som helst andet. Sådan er det.”

“Vi er Liverpool FC; en stor klub; et stort fodboldhold; men vi har ikke noget budskab udover det.”

“Vi har absolut intet politisk budskab. Vi vil gerne have fokus på kampen.”

“Vi er ivrige efter at være respektfulde og ivrige efter at undgå distraktioner, som ville fjerne fokus fra det faktum, at det er en vigtig fodboldkamp og kun det.”

“Så af den årsag, er Shaq ikke involveret, og det accepterer og forstår han.”

“Shaq er vores spiller, vi elsker ham, og han kommer til at spille mange gange men ikke på tirsdag,” afsluttede Klopp.

Liverpool-anfører Jordan Henderson og Nathaniel Clyne er ikke tilgængelige til CL-opgøret i Serbien.

Duoen Naby Keita og Dejan Lovren er begge blevet inkluderet i truppen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her