Mauro Icardi var igen manden på pletten for Inter, som fik et point hjemme mod FC Barcelona

Den intense gruppe B havde sendt Barcelona til Milano for at møde Inter i topopgøret i puljen.

Den udskældte brasser Malcolm scorede for Barcelona i første halvleg, og den føring så ud til at holde hele vejen, men så dukkede Mauro Icardi op igen-igen-igen og sikrede Inter et point med tre minutter igen.

I den anden kamp i gruppen skaffede Harry Kane med to mål Tottenham en vigtig sejr hjemme mod PSV Eindhoven på 2-1. Barcelona topper foran Inter og Tottenham.

I gruppe C tabte Liverpoool overraskende 0-2 til Røde Stjerne i den tidlige kamp, mens Napoli og PSG delte i porten i Italien med 1-1 på scoringer fra Juan Bernat og Lorenzo Insigne på straffe. Napoli og Liverpool har seks point, PSG fem og Røde Stjerne fire i den tætte gruppe.

I gruppe D havde Porto ingen problemer med Lokomotiv Moskva, som de slog 4-1, mens Schalke vandt 2-0 over Galatasaray hjemme. Porto er etter med Schalke lige i hælene.

I gruppe A slog Club Brügge overraskende stort AS Monaco med 4-0, mens Dortmund tabte 0-2 ude mod Atlético Madrid. De to klubber har ni point hver, mens Brügge er på fire og Monaco på et.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her