Åge Hareide støtter fortsat op om Nicolai Jørgensen og mener ikke, at sommerens kritik var berettiget

Det var en rigtig hård sommer for Nicolai Jørgensen.

Landsholdsangriberen brændte det afgørende straffespark for Danmark, da de tabte til Kroatien og dermed måtte rejse hjem fra VM i Rusland.

Reaktionerne efterfølgende var direkte usmagelige, og Jørgensen fik blandt andet dødstrusler på internettet. Åge Hareide har dog aldrig haft mistillid til PSV-angriberen og føler, at meget af kritikken har været uberettiget.

“Jeg tror, han har haft det hårdt. Jeg synes, pressen har været efter ham. Han har fået uberettiget kritik. Som ni’er på landsholdet vil man altid se efter mål. Jeg synes, Nicolai har lavet mange gode ting for os undervejs, og jeg har altid haft tillid til ham,” siger Hareide til BT.

Nicolai Jørgensen blev også gjort til den helt store syndebuk i sommer, da det danske landshold røg ud af VM i Rusland. En situation der bestemt ikke gjorde tingene nemmere for den danske angriber.

“Og så får han selvfølgelig den ekstra belastning, at han ikke scorer på det sidste straffespark, og så bliver han syndebuk, selvom de var tre, der ikke scorede. Der fik han lidt ekstra også på sociale medier,” siger Hareide.

Nicolai Jørgensen blev mandag udtaget til landsholdets kommende kampe.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her