Tottenham vendte et truende nederlag til sejr i aftenens kamp mod PSV. Angriberen Harry Kane afgjorde kampen i den afsluttende fase

Det var en chokstart på kampen på Phillips Stadion i Eindhoven. PSV kom foran i kampens første minut efter et hjørnespark, hvor Luuk De Jong steg til vejrs og satte hovedet på indlægget. Dermed var hollænderne i front på hjemmebanen.

Tidligere på aftenen havde Røde Stjerne vundet over Liverpool, mens Club Brügge på udebane slog giganterne fra Monaco. Med de resultater i baghovedet var det ikke svært at forstå, at PSV Eindhoven fik blod på tanden, da de fik den tidlige føring i hus.

Tottenham lagde derefter et tungt pres på hjemmeholdet. Og efter en halv times spil kom de frem til flere store målchancer, men stjernerne fra Tottenham manglede skarpheden foran mål i første halvleg. Derfor kunne PSV gå til halvleg med en 1-0 føring.

Tottenham slog igen i anden halvleg

I anden halvleg fortsatte Tottemham med at presse hjemmeholdet, men gæsterne havde svært ved at komme frem til afgørende chancer i modstandernes felt. Efter 67 minutter var the Spurs sydkoreanske Heung-Min Son dog tæt på at bringe balance i regnskabet, men PSV’s målmand Jerone Zoet fik med en god redning sendt bolden til hjørnespark.

Det var ikke meget stjernerne Harry Kane, Christian Eriksen og Dele Alli havde at byde på. Og det lod et langt stykke af vejen til, at Tottenhams manskab manglede viljen til sejr i anden halvleg. Samtidig faldt hjemmeholdet fra PSV tilbage på banen for at forsvare den snævre etmålsføring, hvilket ikke var med til at gøre det nemmere for Tottenham at komme frem til chancer.

Netop som tingene begyndte at se sortest ud for udeholdet slog Harry Kane til. Helt kendetegnende for angriberen bankede han køligt bolden nettet. Dermed var der bragt balance i regnskabet i kampen.

To minutter før tid slog Harry Kane til igen. På et indlæg fra venstre side af banen fik han sat panden på bolden og dirrigeret den i retning af PSV’s mål. Bolden var nok ikke gået i mål, hvis den ikke havde ramt en PSV-forsvarer på vejen. Derfor var det i sidste ende Tottenham, der kunne vende hjem til London med tre point i bagagen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her