Vendsyssel-spilleren havde tidligere i sin karriere store problemer med skader, men en sportspsykolog hjalp ham gennem perioden

Mikkel Wohlgemuth var op gennem sine ungdomsår et stort talent, da han spillede for FC København. Talentet medførte, at han blev udtaget til diverse ungdomshold, men så kom skaderne.

To gange blev han ramt af alvorlige korsbåndskader, hvilket satte hans udvikling på en lang pause. Det skabte også mentale ar i hans sind, og derfor ansatte han en mentaltræner.

“På mit eget initiativ, men med et godt kig til et af mine store forbilleder, William Kvist, så ansatte jeg en mentaltræner, som skulle støtte og hjælpe mig med min mentale tilstand efter mine alvorlige skader. Den mentale tilstand er et vigtigt aspekt generelt og det kan rykke rigtig meget, både på fodboldbanen og rent menneskeligt. Specielt hvis der er perioder, hvor det hele er være lidt svært,” siger Wohlgemuth til klubbens hjemmeside.

Siden har karrieren bragt ham til Vendsyssel, hvor han har fået spilletid i de seneste seks kampe. Og den syvende venter ude i horisonten, hvor de skal besøge Hobro.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her