Selvom FC Nordsjælland vandt 4-1 over Randers i seneste kamp, så har Kasper Hjulmand stor respekt for weekendens modstander

Hvis man er FC Nordsjælland-fan, så husker man nok sidste kamp mod Randers med et smil på læben.

Dengang løb Tigrene hen over Hestene og vandt hele 4-1, men når de mødes i weekenden, så er det ikke noget, som træner Kasper Hjulmand fokuserer på:

“Det kan vi ikke bruge til noget på søndag. Hver kamp har sit liv, og vi vandt den kamp, fordi vi var skarpe på dagen, men Randers truede os godt undervejs. Vi skal kæmpe hårdt mod et godt hold, og det ville være fantastisk at vinde den kamp lige op til en landskamppause. Randers har et stærkt hold, der er godt trænet og hviler i en fast base. Det mærkede AGF også i mandags.”

“For os har det været en del op og ned på det seneste. Vi har haft gode perioder men også nogle udfald. Der er ikke rigtigt noget mønster i det, og vi skal arbejde på at få sat 90 gode minutter sammen. Sidst mod AaB var det noget juks i 1. halvleg. Heldigvis kom vi stærkt igen efter pausen, men vi kan ikke igen gå ud og bruge 45 minutter på at komme i gang,” siger han til fcn.dk.

Inden kampen er FCN nummer 11, mens Randers er en plads bedre.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her