Jordi Alba har ikke optrådt for det spanske landshold siden Luis Enrique tog over i sommers. Men nu er Barcelona-profilen blevet udtaget til truppen igen

Det skabte voldsom undren i det spanske, da træner Luis Enrique før sin første landskamp ikke udtog FC Barcelonas Jordi Alba. Den 29-årige forsvarsspiller har været det naturlige førstevalg på venstreback i en årrække og var med til at vinde EM i 2012, men det var altså ikke nok for den nyudnævnte træner.

Da Luis Enrique var træner i FC Barcelona mellem 2014-2017 var de ikke altid enige om det hele, og det forhold mentes at være skylden til Albas pludselige status som ex-landsholdsspiller.

Men alt det er allerede fortid igen. For det spanske fodboldforbund offentliggjorde torsdag truppen til kampene mod Kroatien og Bosnien på Twitter, og Alba var blandt de 24 udvalgte spillere.

Her slutter han sig til andre landsholdsstjerner som Sergio Ramos, David de Gea, Álvaro Morata og Isco.

Jordi Alba har scoret otte mål og bidraget med 10 assists i sine 66 landskampe hidtil.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her