22-årige Joachim Andersen forlænger sin kontrakt med Sampdoria, så den løber til juni i 2022

Den danske U21-landsholdsspiller Joachim Andersen forlænger sin kontrakt med italienske Sampdoria.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside, hvor det berettes, at parterne nu har kontrakt med hinanden frem til juni 2022.

Joachim Andersen kom til Sampdoria i 2017 fra hollandske Twente, og forsvarsspilleren er i denne sæson noteret for spilletid i samtlige kampe i Serie A for Sampdoria, mens han også har spillet en pokalkamp for det italienske hold.

I alt har han spillet 20 kampe for klubben siden skiftet fra Twente.

Joachim Andersen er i engelske og italienske medier i de seneste dage blevet kædet samme med interesse fra flere europæiske klubber.

Sampdoria ligger nummer 11 i Serie A med 15 point i 11 kampe.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her