Leicester Citys manager Claude Puel forudser, at klubbens første kamp på King Power Stadion bliver en hård en af slagsen uden klubejeren

Lørdag spiller Leicester City deres første kamp på eget græs efter Vichai  Srivaddhanaprabha omkom i en tragisk helikopterulykke.

The Foxes’ manager Claude Puel tror, at lørdagens kamp mod Burnley bliver hård.

“Vi prøvede at træne lidt onsdag. Det var en let træningssession efter rejsen. Det er ikke nemt at forberede os til denne kamp, men jeg tror, sammenholdet vil give os en god følelse,” siger Puel til Sky Sports og tilføjer:

“Det giver os god energi, fantastisk styrke og jeg tror, det vil bidrage til at skabe mere holdånd, positiv indstilling og mere støtte fra vores fans. Jeg tror, vi er nødt til at finde den rette balance mellem følelser, koncentration og fokus.”

Manageren erkender, at holdet ikke har trænet meget denne uge.

“Det vigtigste er at håndtere vores følelser forud for næste kamp og muligheden for at give et modsvar. Vi skal finde den rette balance. Vi har selvfølgelig ikke haft særlig mange træningssessioner, men rejsen var vigtig for os.”

Inden lørdagens kamp mod Burnley er Leicester nummer 10 i Premier League med 16 point efter de første 11 kampe.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her