FCK-træner Ståle Solbakken var yderst tilfreds med, at danskerne fik 0-0 ude mod Slavia Prag i aftes

For 14 dage siden tabte FC København 0-1 hjemme mod Slavia Prag i Europa League, men denne aften fik man 0-0 ude.

Så det var en stolt og glad Ståle Solbakken, der gjorde status efter kampen på fck.dk:

“Vi har klaret os fantastisk i Europa denne sæson med sejre i Finland, Island, Bulgarien og Frankrig samt uafgjort i Italien og her i aften. Det er længe siden, det er sket, og det er kun hjemmekampen mod Slavia, der gør at vi står her og er lidt pressede, ellers kan man ikke sætte fingeren på noget.”

“Men vi lever i gruppen, og det er det vigtigste. Vinder vi f.eks. i Skt. Petersburg er vi bedre end dem i de indbyrdes kampe.”

“I aften var vi perfekt defensivt, og de har kun et par enkelte skud og et frispark. I deres første kampe mod Bordeaux og Zenit skabte de rigtig mange chancer, men i begge vores kampe holder vi dem nede på meget få chancer, og det er en stærk præstation, som jeg er meget tilfreds med.”

“Vi gjorde hvad vi kunne i dag for at blive bedre på bolden ved f.eks. at sætte Zeca ud på kanten for at bremse Stoch og ved at flytte Falk ind på midten, men da han også måtte udgå, blev det en forsvarskamp til sidst. Her havde de nok lidt flere kræfter og power end os, men vi stod godt imod.”

“Vi kommer dog heller ikke rigtig til noget selv i aften, og i kampe som denne er vi nok afhængige af, at spillere som Fischer, Falk og Skov rammer individuelt og giver det lille ekstra, men som sagt er jeg tilfreds med, at drengene stod for presset og holdt dem fra chancer.”

Zenit topper gruppe C med otte point, Slavia Prag har syv, mens FCK har fem point på tredjepladsen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her